Odd Fellow Loge nr. 87 IRENE

 


Odd Fellow Ordenens valgsprog
 Venskab * Kærlighed * Sandhed
 symboliseret ved de tre ringe

 

           

'IRENE' holder møde den 1. og 3. tirsdag i måneden i perioden 1. september til 15. maj.

Logemøderne er delt op i "møde i logesalen" og "den selskabelige del". Logemødet begynder kl. 19.30, med mindre andet er aftalt.  

Logemødets første del afholdes i vores smukke, traditionsrige logesal og ledes efter en fastlagt forretningsorden. Denne forretningsorden er dog så bred, at der er mulighed for at drøfte mange forskellige ting, blot kan der ikke drøftes politik, sektvæsen eller religion. Foruden at lære at arbejde med os selv på det menneskelige plan, arbejdes der også med forskellige humanitære opgaver.
Ud over ovennævnte er der også andre aktiviteter, f.eks. kulturelle indlæg i form af foredrag udefra eller indlæg ved egne deltagere.

Den selskabelige del af vore logemøder foregår i vores dejlige selskabslokale, hvor vi hygger os, synger, snakker og har det rart med hinanden.

Af andre former for samvær kan nævnes udflugter, julestemning med familie og venner samt meget andet.

Vi søstre i Irene kan kun tilføje, at logen er et godt og dejligt fristed for alle, der efter en travl hverdag har lyst til at arbejde med sig selv samt med og for andre på det menneskelige plan.

For at blive medlem af en loge under Odd Fellow Ordenen kræves blot, at man tror på et højeste væsen som verdens skaber og opretholder, men det er op til den enkelte at lægge det ind i begrebet "et højeste væsen", som man efter sin overbevisning kan. Er du interesseret i at vide mere, er du velkommen til at kontakte logens overmester.

 

Copyright © 2008, Odd Fellow Fredericia - Gothersgade 12, 7000 Fredericia - Tlf.: 75 92 05 54